Hos Danpres søger vi opstillere til vores produktion på dag-, aften- og nathold. Du bliver en vigtig del af hverdagen i produktionen, hvor du er med til at sikre, at vores kunder får metalkomponenter i høj kvalitet.
Hos os får du
- Grundig oplæring og en fast makker fra start
- Arbejde med både erfarne og moderne maskiner
- Ansvar for opsætning, produktion og kvalitetskontrol
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer
- Et stærkt team med godt sammenhold og humor
- Frokostordning, aktiv personaleforening og fælles morgenmad hver fredag
Vi leder efter dig, der
- Har teknisk forståelse og interesse for mekanik
- Arbejder selvstændigt, systematisk og ansvarsfuldt
- Har lyst til at lære og tage del i produktionen
- Hjælper dine kolleger og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Gerne har erfaring fra produktion, metal, maskiner eller værktøj
- Er uddannet mekaniker eller værktøjsmager – det er en fordel, men ikke et krav
Om Danpres
Danpres A/S producerer kundetilpassede metalkomponenter til danske og tyske industrikunder. Vi er ca. 100 medarbejdere i Låsby og har 10.000 m² produktionsareal med både erfarne medarbejdere, robotter og moderne produktionsteknologi.
Hos os er medarbejderne vores vigtigste aktiv. Derfor investerer vi i udvikling, samarbejde, arbejdsglæde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen.
Arbejdstid
Vi søger opstillere til dag-, aften- og nathold.
Daghold er 37 timer.
Aftenhold er 34 timer fordelt på fire arbejdsdage.
Nathold er 34 timer fordelt på fem arbejdsdage.
Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at ringe til Tim Østergaard på 61 63 78 42, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Send dit CV – eller skriv et par linjer om dig selv – til hr@danpres.dk.
Skriv “opstiller” i emnefeltet, og fortæl gerne, hvilket skiftehold du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
