Laserskæring 2D og 3D
DANPRES tilbyder såvel 2D- som 3D-laserskæring i metal, stål og aluminium med den nyeste laserteknologi. På vores topmoderne produktionsfaciliteter kan vi løse alle former for opgaver med laserskæring.
2D-laserskæring
DANPRES tilbyder laserskæring af emner på vores fuldautomatiske FMS-anlæg. Laserenheden er en højhastighedslaserskærer fra Salvagnini med en acceleration på op til 3G.
DANPRES’ laserskæreanlæg er fuldt automatiseret med vekselbord og automatisk frembringelse af råmaterialer fra lagersystem, ligesom færdigskårne emner om muligt plukkes af to plukkerobotter og føres tilbage til lagersystemet for viderebearbejdning i bukkecenteret eller andet.
Emner, der efter laserskæring ikke skal videreforarbejdes, og som ikke er egnede til plukkerobotudtagning, køres til en separat arbejdsplads for manuel udtagning.
Arbejdsområde for laserskæreanlægget:
- Laserskæring af pladeformat op til storformat 1500 x 3000 mm.

3D-laserskæring
DANPRES tilbyder 3D-laserskæring af emner på en 3 kW-fiberlaser fra Prima Power. Anlægget er udstyret med rundbord, så nye emner kan loades, mens anlægget skærer.
Arbejdsområde:
- Laseren har et arbejdsområde, der måler 4000 x 1500 x 850 mm.

