Kvalitetskoordinator

Vil du være en del af en virksomhed, der er markedsledende som professionel underleverandør af kundetilpassede tyndpladeemner til store danske og tyske produktionsvirksomheder?

Danpres A/S er i rivende udvikling og søger derfor en ambitiøs, initiativrig og faglig dygtig kvalitetskoordinator.

I samarbejde med virksomhedens CQO skal du flytte processer og arbejdsgange til et nyt niveau, som forbedrer både kvaliteten, effektiviteten og informationsniveauet i virksomheden.

Du får en spændende og varieret hverdag, hvor du i samarbejde med CQO bl.a. skal være med til at løse følgende opgaver:

  • Deltage i optimering og udvikling af kvalitetsstyringssystemet
  • First line support til produktionen
  • Forestå førstegangsgodkendelser af nye produkter herunder opmåling og PPAP-godkendelser
  • Udvikle proceskontroller til nye produkter og optimering af eksisterende proceskontroller
  • Behandling af afvigelser og reklamationer samt deltage i iværksættelse af korrigerende og forebyggende handlinger.
  • Udføre interne audits og forestå træning af medarbejderne i brug af kvalitetsledelsessystemet
  • Udarbejde rapportering til brug for produktionen samt ledelsen
  • Indkøbe relevant måleudstyr og sikre kalibrering

Som kvalitetskoordinator får du stor indflydelse i det daglige og medansvar for planlægning og tilrettelæggelse af opgaver og deadlines. Du får samtidig en stor kontaktflade i virksomheden – både på kontoret og i produktionen.

Dig

Du er formentlig uddannet ingeniør eller tekniker og har solid erfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med IPW kvalitetssystem, 2D & 3D måleudstyr, pladebearbejdning og svejsning.

Som person er du engageret og positiv, og det falder dig naturligt at skabe relationer til alle niveauer i organisationen. Du trives med et højt arbejdstempo, arbejder struktureret og er i stand til at bevare overblikket over de mange arbejdsopgaver. Du har flair for it og analyse og er samtidig stærk i Excel. Derudover behersker du dansk og engelsk i skrift og tale.

Velkommen til Danpres A/S

Du bliver en del af en virksomhed med 95 medarbejdere, der værner om et godt arbejdsmiljø, og hvor trivsel og arbejdsglæde er i højsædet.

Du refererer til CQO, som også vil byde dig velkommen og sørge for et grundigt introduktionsforløb, gennemgå succesmål og være ansvarlig for opfølgning på din trivsel og performance. Du tilbydes løn efter kvalifikationer, personaleforening med årlige arrangementer samt frugt- og madordning.

Danpres’ nøgleord er troværdighed, respekt, kvalitet og kunden i centrum.

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af Hammer Andersen Industrial, så har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regional Director Steffen Sørensen på telefon +45 2966 2072

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til job hos Danpres.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for en yderligere præsentation af Danpres og hvad vi kan tilbyde.

Har du en konkret opgave, så er jeg parat til at give et løsningsforslag. Kontakt mig eller send et par stikord om opgaven, og så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt.

Det hele er ganske uforpligtende.

Picture of Morten Rands Clausen
Morten Rands Clausen

Sales and Marketing Manager

Mobil: +45 52 10 03 64
Tlf.: +45 86 95 23 00
mrc@danpres.dk

Book møde